Talentholdet
TALENTHOLDET
Talentholdet i OSK er et hold for unge svømmere mellem 8 og 11 år, som har et talent inden for svømning. De svømmere vil blive specielt udvalgt af enten talentholdstrænerne eller af svømmerens pågældende træner.
Holdet er specielt møntet på at give svømmeren en nemmere overgang fra svømmeskolesvømning til konkurrencesvømning.
Talentholdet træner 3 gange om unge. Træningen forløber således:
- 30 min. landopvarmning
- 1 times svømmetræning
- 15 min. udstrækning
Fokus i træningen vil især ligge på tekniske færdigheder, hvilket betyder, at der ikke bliver så meget tid til "den frie leg". Der vil i stedet indgå lege, som vil have en relevans for optimeringen af svømmerens færdigheder.
I træningen vil der også blive fokuseret på, hvad det vil sige, at svømme konkurrencesvømning. At kunne modtage informationer, og være bevidst om sin krop, er en stor del at træningen på talentholdet. Det kan være en stor omvæltning for nye svømmere. Der skal huskes mange nye regler og teknikker, men heldigvis er børn i den alder gode til at tilpasse dem. Desuden skal svømmerne lære at klare sig selv i omklædningsrummet og inde i svømmehallen, så forældrene ikke skal være der hele tiden.
Endnu nyt element i træningen er forberedelse til svømmestævner. Svømmerne skal lære at lave korrekte vendinger og startspring fra skammel, så de er forberedt på at kunne deltage i svømmerstævner.
Træningstider
Talentholdet træner på følgende tidspunkter:
- Mandag i universitetets svømmehal fra 17.30 til 19.15
- Onsdag i Højme svømmehal fra 18.15 til 19.50
- Søndag i Universitets svømmehal fra 9.45 til 11.30
Stævner
Talentholdet deltager i 7 til 10 stævner om året.
Nogle få af stævnerne er med præmier og medaljer, mens de fleste andre stævner udelukkende er for at få tider og erfaring. Det vil altså sige, at der ikke er nogen medaljer på spil, og svømmerne skal her fokusere på en anden vigtig del af svømningen, nemlig kampen mod uret og sig selv. De andre stævner handler om konkurrencen mod andre på samme alder, og her vil der være medaljer.
Stævnerne ligger for det meste på Fyn, da vi svømmer en serie stævner under Fyn Svøm. Derudover tager Talentholdet, hvis det kan passe ind, til et weekendstævne uden for Fyn. Et par af svømmerne deltager også i Talentmesterskaberne, som kan ligge både i Jylland og på Fyn.
Det sociale
Da svømmerne er samlet så mange dage om ugen, bliver talentholdet mere socialt end hvad svømmerne er vant til. Fra at være individualister, får svømmerne også fornemmelsen af at være et hold. Desuden får de gode venner på holdet.
Mange af aktiviteterne/legene i vandet vil også bære præg af, at svømmerne kan samarbejde.
Det sociale element på talentholdet er meget vigtigt, da svømmerne bruger meget tid sammen, og de er i en alder, hvor de går fra barndom til ungdom, og dermed er holdet med til at præge dem som mennesker. Svømmerne skal desuden lære at heppe på hinanden, samt hjælpe hinanden i forskellige situationer.
Forældrenes rolle
På talentholdet spiller forældrenes rolle også ind. Det gælder lige fra det administrative, og til at være sparringspartner mellem svømmerne og træneren.
I den periode, hvor svømmerne svømmer på talentholdet, udvikler de sig meget. Det gælder både psykisk og fysisk. Derfor vil svømmerne muligvis opleve opture, men desværre også nogle nedture.
Derfor er det vigtig, at forældrene holder træneren opdateret, og ligeledes den anden vej, at træneren holder forældrene opdateret.
I forbindelse med stævner vil forældrene også få en rolle. Der skal bruges forældre som holdledere, og dermed aflaste træneren med de spørgsmål, som svømmerne ofte vil have til stævner. Holdlederen skal også hjælpe med at sikre, at svømmerne kommer til start, når det er deres tur.
Desuden er det vigtigt, at forældrene uddanner sig til officials, som bruges for at stævnerne kan afholdes. Det er en god mulighed for at se meget svømning, og ikke bare vente på, at ens egen/egne svømmer(e) skal svømme.
Denne nedenstående skrivelse om barnets træning i relation til alder, kan være en støtte til forældrene i, hvad der sker for barnet i forskellige aldre, så man som forældre kan hjælpe barnet igennem bedst muligt.
Aldersrelateret træning i svømning
Oprykning
Efter en periode vil svømmeren blive evalueret, og træneren vil tage en snak med svømmeren og forældrene om, hvilke muligheder der er for svømmeren i den næste periode. Nogle svømmere vil blive tilbudt træning i Talentskolen, som er noget ekstra træning, som foregår sammen med svømmere fra O.S.L.F.'s talenthold. Der er mange forhold der spiller ind, omkring hvem der bliver tilbudt denne ekstra træning.
Efter Talentholdet, og evt. Talentskolen, vil svømmeren have mulighed for at blive tilbudt en plads på Årgangsholdet gr. 2 eller K2 (Konkurrencehold 2). Årgangsholdet hører under Elitesatsningen i STO (Swim Team Odense), mens K2 hører under Konkurrenceafdelingen i STO. Årgangsholdet kræver et stort talent, meget træning, og en stor indsats og opbakning fra hele familien. Hvis svømmeren ikke helt har talentet, eller lysten, til at svømme så meget som på Årgangsholdet, vil der være mulighed for at fortsætte på K2.
Påklædning
Til hver træning skal svømmeren medbringe badedragt eller badebukser (ikke badeshorts).
Svømmebriller, badehætte til pigerne og gerne til drengene også.
Gerne 2 håndklæder, 1 til tørre sig i efter bad, og et til at tørre sig i, når svømmeren kommer op af vandet.
En drikkedunk til at have stående på kanten, med vand eller evt. saftevand.
En rød T-shirt til at tage på under opvarmningen på land.






