Nyheder
Aqua Camp
Tilmelding til Aqua Camp 2012 er skudt i gang.
Odense Svømmeklub arrangerer igen i år den populære camp for børn i alderen 7-12 år.
Man kan læse mere under Aktiviteter -> Aqua Camp.
Tilmelding foregår på: www.aquacamp.-dk
Vi glæder os til at se jer !
OSK svømmer udtaget til NÅM!
Christian V. Rasmussen fra OSK/STO er på baggrund af sine flotte resultater ved DM for årgangsgruppe 1 i Odense i weekenden blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved de Nordiske Årgangsmesterskaber, som finder sted d. 7.-8. juli.
Christian er udtaget i kategorien "kort crawl", hvilket vil sige i løbene 50, 100 og 200 m fri.
OSK ønsker Christian stort tillykke med udtagelsen og held og lykke med såvel forberedelserne som mesterskabet!
Generalforsamling
Generalforsamling 2012
OSK afholder den årlige generalforsamling i forbindelse med årets klubmesterskab og klubmesterskabsfest, hvor der i forvejen er mange medlemmer samlet. Vi har valgt dette anderledes set up i år, for at tiltrække flere til vores generalforsamling. Vi vil gerne høre om vores medlemmer bakker op om de ting der foregår i klubben, og vi har brug for input fra jer til hvordan vores klub skal ledes og udvikle sig. Vi håber derfor at rigtig mange kommer til generalforsamlingen.
Dagsordenen for generalforsamlingen kan ses her.
Flot DÃ…M for OSK/STO!
Christian V. Rasmussen leverede atter en række flotte præstationer ved weekendens DM for årgangssvømmere i grp. 1 (piger årg. 98-99 og drenge årgang 96-97), som blev afholdt på hjemmebane i Universitetets svømmehal. Christian blev således dansk årgangsmester i hele seks discipliner:
50 fri 0.23,36
100 fri 0.51,96
200 fri 1.55,05
100 fly 0.57,80
100 bryst 1.05,45
200 IM 2.08,70
Herudover blev det til en bronzemedalje i 200 bryst i tiden 2.24,18, og opnåede en 5. plads i 100 ryg. Det er noget helt særligt, at kunne vinde så mange forskellige discipliner, hvilket understreger Christians store talent! Stort tillykke til Christian fra OSK!
Swim Team Odense opnåede at blive dobbelt danske årgangsmestre i 4x100 fri og 4x200 fri i tiderne 3.41,48 og 8.04,60. I begge løb lå STO bagefter efter tredje svømmer, men en hurtigt svømmende Christian Rasmussen på sidste tur fik svømmet odenseanerne op på 1. pladserne! Tre OSK-svømmere var med på holdkapperne, udover Christian var det Asger Skafte og Magnus Høvsgaard. Den fjerde svømmer var Frederik Sørensen fra OSLF.
Yderligere en holdkapmedalje blev det til i medleyholdkappen, hvor Magnus i ryg, Christian i bryst, Frederik i fly og Asger i fri svømmede bronzen hjem i tiden 4.09,09.
Asger Skafte satte en række personlige rekorder, og opnåede en ærgerlig 4. plads tæt på bronzen i 100 ryg med tiden 1.00,90.
Også pigerne begynder at vise rigtig gode takter, f.eks. kan nævnes Camilla Rasks sjetteplads i 50 fri i tiden 0.29,14 og Sophie Lund Møller flotte 100 bryst, hvor tiden 1.17,70 ligeledes rakte til en sjetteplads.
Sidst men ikke mindst bør det lige nævnes at Frederik J. Sørensen fra OSLF/STO svømmede 4 guld (50 fri, 100 fri, 100 fly, 200 fly), 1 sølv (200 IM) og en bronzemedalje (200 fri) hjem til STO.
Der skal lyde et stort tillykke til medaljetagerne ved dette års DÅM på kortbane, og til alle svømmerne med det flotte resultater!
Tre medaljer til Anna Wermuth ved DJM-K
Ved det netop afviklede danske senior- og juniormesterskab i Thisted stod OSKs Anna Wermuth for den flotte præstation at vinde tre medaljer hos juniorerne. Anna vandt medaljer i alle tre brystsvømningsløb. På førstedagen blev det til en sølvmedalje i 200 m bryst i den fremragende tid 2.34,91. Dagen efter blev det til bronze i 100 m bryst i tiden 1.12,61, mens tiden 33,63 i 50 bryst også rakte til en bronzemedalje.
Anna var samtidig på jagt efter kvalifikation til Nordiske Juniormesterskaber, og hun var tæt på at klare den. Dog var det et krav, at kvalifikationen skulle svømmes hjem ved finalerne om aftenen, og her var Anna lidt for langsom i finalen i 200 bryst.
OSK ønsker Anna et stort tillykke med de flotte resultater i Thisted!






