Regler i svømmehallen
Her finder du nyttig information omkring det praktiske med hensyn til svømmetræningen.
Nyttige ting at have med til svømning
Det anbefales at købe nogle svømmebriller (ikke dykkerbriller), ikke mindst for dine børn, for at vænne sig til klorvandet og bedre at kunne orientere sig under vandet.
Tætsiddende svømmebukser/svømmedragt, ikke badeshorts og t-shirt, da man har større bevægelsesfrihed, og desuden bliver vandmodstanden mindre, så man bruger mindre kræfter på at bevæge sig.
Et håndklæde til at tørre sig med efter man har vasket sig under bruseren, er en nødvendighed.
Når man har langt hår bør man bruge badehætte, det er i hele taget er det en god ide at bruge badehætte, da det er hårdt ved håret. En hårelastik er også en rigtig god idé.
Du kan evt. tage en t-shirt med til at tage på for at undgå at sidde og fryse på kanten af bassinet, hvis noget af undervisningen foregår på kanten, eller hvis du ikke føler dig tilpas med at gå rundt i svømmehallen kun iført badetøj.
Finder svømningen sted i universitetssvømmehallen skal du desuden huske at have dit adgangskort med.
Omklædning
Der er omklædning 10 minutter før og efter hvert hold. Dvs. at hvis dit hold begynder kl. 17.00, kan du klæde om fra kl. 16.50.
Du bedes komme i god tid, så du er klar og omklædt, når undervisningen går i gang. Børn fra 6-7 års alderen klæder om og bader i eget køns omklædningsrum. Dette er primært for at undgå, at andre børn ikke skal føle ubehag ved at klæde om sammen med det modsatte køn.
Husk at vaske dig før svømningen
Det er vigtig, at alle der skal svømme, vasker sig med sæbe grundigt før svømmetøjet tages på. Ved brusebadet fjernes de døde hudceller fra kroppen. Hvis de ikke vaskes af, inden man hopper i vandet, ender de døde hudceller i vandet inde i svømmehallen, og så skal der bruges flere kemikalier til at holde vandet rent.
For at undgå det, så tag lige og vask dig!
Undervisningens længde
Holdene varer generelt 30 minutter, med mindre andet er anført eller meddelt. Lektioner er ofte delt op i mindre bidder, f.eks. begynder man med lidt repetition, derefter en ny aktivitet og til sidst en lege- eller afslapningsdel på måske 5 minutter.
Forældre, der gerne vil se deres børn svømme
Forældre er meget velkomne til at se på fra tilskuerpladserne.
Det er ikke tilladt at færdes ved bassinkanten. Dog kan man i Højme efter aftale med træneren få lov til at overvære undervisningen højest en gang om måneden.
Har man behov for at snakke med trænerne, er det bedst at gøre til sidst i svømmeundervisningen, mens børnene leger. Forældrene skal være opmærksom på, at holdene afløses umiddelbart af hinanden.






